Nyhedsbrev januar 2026
af Mindfulness Foreningen
16/01/2026
Nyhedsbrev for Mindfulness og Compassion Foreningen Januar 2026

Nyhedsbrev for Mindfulness og Compassion Foreningen Januar 2026

I det forgangne år er Mindfulness foreningen blevet større. Det er sket gennem en sammenlægning af Mindfulness foreningen og Mindful Self-Compassion Danmark.
Det kræver en del gode kræfter at drive en forening, hvilket begge foreninger har mærket, og her var det Mindful Self-Compassion Danmark, som lagde en føler ud hos Mindfulnessforeningen. Heldigvis gav det lige fra start mening hos begge parter.

Compassion og Mindfulness er to sider af samme sag, nogle gange har vi mindfulness i forgrunden og nogle gange er det compassion. Begge foreninger er grundlagt med samme værdier, nemlig at danne rammer for et kvalificeret fællesskab, hvor mennesker med interesse for meditation og bevidsthed kan blive inspireret.

Samarbejdet fungerer med lethed og glæde. Helt konkret er tre bestyrelsesmedlemmer fra Mindful Self-Compassion Danmark trådt ind i Mindfulness foreningens bestyrelse. Det er Dorte Olivarius Koustrup, Natalina Gabriel og Anita Abel Hansen. Det har givet gode samtaler om vores fælles praksis og god energi til foreningsarbejdet.

Helt konkret har vi i 2025 også afholdt en Compassion Workshop i København. Hjjemmesiden vil I opleve stille og roligt i højere grad afspejler begge elementer. Vigtig er det dog at vi tænker i sammenhænge mere end noget helt nyt og anderledes.

Sammenlægningen medfører også nogle formelle ændringer af vores vedtægter, så både mindfulness og compassion nævnes, og i den forbindelse ændres foreningens navn til Mindfulness og Compassion Foreningen. Disse ændringer skal godkendes på en generalforsamling, som I vil blive indkaldt til i det nye år.

Venlig hilsen
Bestyrelsen i Mindfulnessforeningen

Mindfulness Foreningen Danmark

Workshop og seminar for 2026

Den 18-19 april i Århus

At være med døden

Nærvær og medfølelse for mennesker berørt af død, sygdom og tab v. Hanne Bess Boelsbjerg og Ann Ostenfeld-Rosenthal.
Denne workshop har til hensigt at styrke evnen til nærvær og medfølelse for alle, der har interesse i at fordybe sig i døden og erkendelse af egen dødelighed. Det kan være, at du selv har alvorlig sygdom eller har lidelse og sorg tæt inde på livet. Det kan være, at du er i berøring med andre, der oplever tab og sorg personligt eller professionelt – eller du kort og godt erkender din egen dødelighed og har et ønske om at komme i en tættere kontakt med det.Selvom der er en voksende opmærksomhed på, at vi som samfund har brug for at styrke samværet omkring mennesker, der er berørte af livstruende sygdomme, kroniske tilstande og tab, så mødes de ofte med berøringsangst.Det skyldes, at vi er kommet på afstand af erfaringen med at være med døende og erkende os selv som dødelige. Dertil er der en tendens til at trække sig, når noget bliver svært eller fremstår som ukendt.Desuden har vi som fællesskab mistet at have et sprog for den slags erfaringer. Det afstedkommer mangel på ritualer og normer for empatisk kontakt og konkrete, støttende handlinger.Som udgangspunkt har vi brug for andre måder at omgås død, lidelse og tab. Derfor arbejder vi i denne workshop med at styrke evnen til at forblive nærværende og medfølende med det, der fremstår som svært, smertefuldt, udfordrende eller skræmmende.

1.300 kr. inkl. Moms for medlemmer.
1.500kr inkl Moms for ikke medlemmer
Early Bird 1.200 kr. ved tilmelding før den 16 feb. 2026

Læs hele programmet » 
Lisa Klink – Skovbadning 11. juni 2026

11. juni 2026 Skovbadning 17.30-19.30, skov nord for København

Skovbadning med Lisa Klint kan ses som wellbeing praksis, der åbner sanserne og giver velvære og indre ro gennem en sekvens af øvelser guidet af en certificeret Forest Bathing Guide.

Vi går ca 2-3 km over to timer. Du inviteres gennem guidede øvelser til at sætte farten ned, og få nærhed og forbindelse til naturen og dig selv. Det åbner op for indre ro og en oplevelse af at ’bade’ i naturens rum. Mød op med praktisk fodtøj, lag på lag tøj efter vejret, og hav madpakke og drikkelse med.Forskning viser, at denne praksis mindsker stress og giver ro samtidig med, at mange oplever at finde glæde, kreativitet, nærhed og en lethed.

Bedre søvn med mindfulness praksis live online via Zoom

19. Oktober 2026 kl. 20-21.30, Bedre søvn med mindfulness praksis live online via Zoom

Lisa Klint er søvncoach og MBSR mindfulness underviser og hjælper sine klienter til bedre søvn gennem mindfulness praksis og forståelse af søvnen. Vær med til et Zoom foredrag med fokus på søvn og mindfulness og slut af med en guidet meditation, der lægger an til søvnen, så du er velkommen til at møde op i nattøj og klar til natten.

Natur terapi / skovbadning med Hanne Ravn juni, nærmere dato følger.
Meditation ud fra Bob Moore med Hanne Ravn og Jane Tolstrup Christensen efterår 2026 datoer følger.

EAMBA event for alle vores medlemmer » 

Hver tirsdag kl 9-930
Jeg ønsker for deltagerne (og for mig selv) vi opdager og oplever hvor meget lettere det er at meditere i fællesskab med andre også selvom det foregår virtuelt.
Vi sidder hver for sig og er alligevel sammen om den halve times meditation og om at få kontakt med virkeligheden og med vores hjerter. Side om side i det virtuelle rum på Zoom.

Som formidler af mindfulness er jeg altid i en særlig stemning på de tirsdage morgener, hvor det er mig der er “på” og åbner Zoom for Mindfulnessforeningens medlemmer og andre interesserede.

Jeg sidder og lukker deltagerne ind én efter én – nogle har kamera på og andre ikke. Jeg oplever det som enormt hyggeligt og mærker straks det fællesskab der opstår.

Nogle siger godmorgen og andre har brug for at være stille og være i deres eget space. Det er lige sådan det skal være. Man skal have lov til at være lige præcis der hvor man ér. Ingen krav og alle er så velkommen.

Efter en halv time med lidt mindful formidling / guidning og også med lidt stilhed, tjekker deltagerne ud en efter en. Nogle smutter bare, nogle skriver lidt i chatten og andre bliver hængende og der opstår en dialog inden vi skilles ad og fortsætter hver vores hverdag hver for sig…… nu måske med en smule mere ro på og med kontakt til kroppen.

Det giver mening for mig at være i det rum….. sammen med deltagerne. Selvom det er mig der “har ordet” så er vi sammen om det. Alle bidrager med deres nærvær. Det kunne lige så godt være en af de andre der guider en meditation.

Når jeg står for at formidle mindfulness online, for Mindfulnessforeningens medlemmer eller andre, sørger jeg for selv at “meditere” med, på den måde tager jeg udgangspunkt i mig selv og min egen krop. Jeg vil gerne opleves og mærkes så autentisk og ærlig som muligt, så deltagerne kan mærke mennesket bag.

Er meget taknemmelig for at have muligheden for at træne min evner som meditationslærer og formidler. Det er med til at holde mig på sporet…………………. også “så jeg ikke selv falder af puden”. Min formidling skal være erfaringsbaseret og min egen-praksis er grundlaget for at jeg kan guide andre.

Mariann Illum Vendler
Mindfulnessinstruktør, Psykoterapeut, Qigonginstruktør, Yoga Nidra lærer
modul 1 MBSR uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness

Bliv medlem for 300 kr om året, så støtter du vores aktiviteter, kurser og de gratis morgenmeditationer

David Lauritsen - Introduktion til ‘Focusing’

Focusing Workshop med David Lauritsen afholdt 1. november 2025

Baggrunden for Focusing

Focusing blev udviklet af Eugene Gendlin, en amerikansk filosof og psykoterapeut, som arbejdede tæt sammen med Carl Rogers. Gendlin var optaget af den rolle, som kropslig, implicit viden spiller i forandringsprocesser. I forskningssamarbejde med Rogers fandt han, at mennesker, der kunne etablere kontakt med deres følte fornemmelser, ofte oplevede dybere og mere varig forandring. Hans bog Focusing er en praktisk og lettilgængelig indføring i metoden og danner grundlag for den tilgang, vi arbejdede med i denne workshop.
The Wisdom of January

The wisdom of January

Brigit Anna McNeill, poet and nature therapist tekst i en overgangstid, smuk inspiration til din praksis og undervisning

January arrives quietly, frost settles into the hollows, rivers slow and deepen. The trees stand stripped of leaf and performance, holding their shape with a patience that feels almost radical in a modern world unfamiliar with inner labour.

This is the month that teaches us how to be patient and how to wait.

In the living world, January is not a beginning in the way our calendars insist. It is not a clean slate or a sudden surge forward. It is a deepening, a continuation of winter’s long, underground work. Sap rests low in the trunks of trees. Seeds lie dormant beneath frozen soil, not asleep but dreaming, softening and listening, attuned to subtle shifts in temperature and light, the language of worm, the touch and support of mycelium. The land is tending to what is unseen, preparing without hurry for a future it does not yet reveal.