Nyhedsbrev juni 2023
Den 2. juni afholdt vi årets generalforsamling på Zoom. Det var med meget sparsomt fremmøde, men nok til at vi fik taget de vigtigste beslutninger og havde gode snakke omkring foreningens værdier og fremtid.
Tak til Gitte Bak
Stort tak til Gitte Bak for dine mange år i bestyrelsen og især dine mange år som vores bogholder. Det har også altid været så dejligt, at vi kunne mødes og afholde vores møder hos dig i Kbh. Dels privat og da du var i Kræftens Bekæmpelse, hvor vi gennem årene har afholdt en del temadage og bestyrelsesarbejdsdage.
Vores nye bestyrelse
Stort velkommen til vores nye bestyrelse og især velkommen til vores to nye medlemmer.
Bestyrelsen vil fremover bestå af :
- Hanne Ravn
- Bente Pedersen
- Lisa Klint
- Birthe Moksha
- Jane Tolstrup Christensen
- Lene Møberg Toft
Vi har også et løbende samarbejde med et af vores medlemmer i foreningen, Lone Stephan, der er behjælpelig med ad hoc opgaver.
Nye tiltag
Lige nu står vi overfor mange nye tiltag i foreningen. Et tiltag er opdateringer af vedtægterne, så de svarer til det, vi har besluttet gennem de sidste to år: Større åbenhed og nysgerrighed ind i Mindfulness, compassion og alle Mindfulness baserede interventioner og praksisser og traditioner. Således at det, vi er fælles om, fylder mere i foreningen.
Som forening vil vi gerne stå for en åbenhed med afsæt i de gældende internationale standarder. Ud fra det vil vi gerne byde mange flere medlemmer velkomne på vores lærer profil og skabe et levende miljø af mindfulnessundervisere og folk der vil fordybe sig i Mindfulness praksis på forskellige niveauer og med afsæt i forskellige traditioner.
EAMBAs logo
For at være mere synlige tilbyder vi, at alle medlemmer fra nu af kan bruge vores logo som er integreret med EAMBAs logo, se nederst på siden.
Vi syntes, det er ret smukt og signalerer et mindfulnessfælleskab, der er større end den enkelte og et behov for synlighed omkring mindfulness i denne tid.
Vi har brug for dig
I den proces har vi meget brug for dig. Det kan være at du har særlige kompetencer, og / eller har lyst til at være en del af et nærende fælleskab i foreningen.
Du kan være, at du har lyst til at hjælpe med en specifik opgave i foreningsarbejdet eller komme med nye ideer på et udviklingsområde, eller bare lave kaffe og te til et arrangement. Vi vil gerne have et aktivt frivilligt og udviklende samarbejde med alle medlemmer.
Livskraft og Ro i kroppen
Det var utrolig dejligt, at så mange af jer responderede både hurtigt og positivt på ønsket om en underviser til Livskraft. Det var meget bekræftende at vide, at der er så mange kompetencer i foreningen. Dem vil vi meget gerne samle og tydeliggøre fremad.
Mindfulnessforeningen har også været konsulent på projektet “Ro i kroppen”, hvor du kan læse evalueringsrapporten her. Tak til jer der har bidraget.
Ekstraordinær generalforsamling
Du vil snart blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, når vi er klar med opdateringer til vores vedtægter.
Mindfulness seminar til september
Husk tilmelding til vores Mindfulness seminar med Jacob Piet og Birthe Moksha den 9. september. Der er allerede mange, der har booket dagen, og det er så dejligt, at vi netop rammer noget mange har lyst til. Vi håber, vi ses på Dansekapellet til en fælles fordybelsesdag.
Tilmelding til Mindfulness seminar
Kærligst og rigtig god sommer til alle
På vegne af Bestyrelsen i Mindfulness foreningen
Birthe Moksha
