Hvad er MBKT ?
Om at navigere i Mindfulness ”markedet” i gråzonen mellem den videnskabeligt dokumenterede behandling og den alternative selvhjælp/ “MBSR look alike”
Mindfulnessforeningen Danmark ønsker at være behjælpelige med en tydeliggørelse af, hvad der er videnskabelig dokumentation for indenfor ”mindfulness” branchen, og hvor en sådan forskning ikke eksisterer. Dokumentet er ikke ment som en udtømmende redegørelse, men som en forholdsvis letlæst oversigt over “mindfulness-markedet”, som det ser ud i Danmark år 2016/2017. Dokumentet er udarbejdet af danske MBSR-professionelle med mange års erfaring i branchen, samt godkendt af en samlet bestyrelse i Mindfulnessforeningen Danmark.
En svaghed i mindfulness-markedet
I dag bliver ordet ”Mindfulness” brugt i flæng, desværre både af professionelle, af lægmand og i medierne. Mindfulness defineres i forskningslitteraturen som “..paying attention in a particular way: on purpose, in the present moment, and non-judgmentally (Jon Kabat-Zinn 1994, p 4.)”. Mindfulness er både en evne til at være nærværende, som kan trænes gennem meditation. Det er samtidig også benævnelsen for den metode, der bruges til at træne denne færdighed. For uddybelse se evt ”Statusartikel for MBSR i Ugeskrift for Læger.”, af Fjorback, Rasmussen og Press.
Da MBSR ( Mindfulness Baseret Stress Reduktion) og MBKT (Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi) blev skabt og udviklet, kendte den almene befolkning intet eller meget lidt til ”Mindfulness”, ej heller til forkortelserne MBSR og MBKT. Så første og største udfordring var at formidle, hvad mindfulness egentlig er.
I stedet for at tale om, at MBSR og MBKT forløbene virker, så forsimplede forskerne budskabet ved at sige, at Mindfulness virker. I samme ånd er Mindfulnessforeningen blevet skabt. Det vil sige ud fra et ræsonnement om, at folk ikke ville vide, eller interessere sig for ”MBSR-foreningen”.
Mindfulness virker” – en uddybning
Du kan finde mange udbydere af Mindfulness kurser –og uddannelser, der fortæller dig, at Mindfulness virker. Underforstået selvfølgelig, at deres mindfulness kursus og uddannelser er videnskabeligt dokumenteret for effekt. Man kan sige, at det er en sandhed med store modifikationer.
I nedenstående youtube video med Professor Mark Williams, fortæller han, at ”Mindfulness reducerer risikoen for depressiv tilbagefald med 50 %”. Desværre præciserer han ikke, at det er det specifikke MBKT (Mindfulness-Baseret Cognitive Therapy) program, der har vist disse resultater. På dansk hedder programmet MBKT for Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi. Professor Emeritus Mark Williams var indtil 2013 daglig leder af Oxford Mindfulness Center, og har forsket i depression og forebyggelse samt behandling heraf i mange år.
Vi ligger som vi har redt
Man kan lidt groft sige, at mindfulness-området ligger, som det har redt. Med stor risiko for, at markedet bliver misbrugt og udvandet med mange forskellige “MBSR look alike” kurser. Derfor er vores næste udfordring, og nærværende intention, at råde bod på noget af den tidlige oversimplificering, og præsicere, at det er MBSR og MBCT programmerne, der er forsket intensivt i, og har dokumenteret effekt på stress, angst og depression.
Første-generations mindfulness-baseret intervention/mbi versus anden-generation mbi versus mindfulness-informed programmer.
Samt diverse “look alike” efterligninger. – sådan ser markedet ud anno 2016/2017
Vi har i forbindelse med udarbejdelse af dette dokument kontaktet Rebecca S. Crane, Centre for Mindfulness Research and Practice, School of Psychology, Bangor University. Crane er førende forsker i feltet, og toneangivende internationalt omkring udvikling af integritet, vurderingsværktøjer (MBI:TAC), supervisionsmodeller etc. Ifølge Crane benævnes MBSR og MBKT som “første-generations” MBP´s (Mindfulness Based Program) Internationalt bruges betegnelserne “program”, “intervention” og “approach” synonymt.
Historisk set er MBSR programmet det ældste, og stammer tilbage fra 1979, hvor Jon Kabat-Zinn skabte det på Massachussets Universitetets Medicinske Afdeling (UMASS).
I 1990érne udviklede de engelske forskere Mark Williams, John Teasdale og Zindel Segal MBKT programmet, hvor MBSR blev brugt som skabelon og modificeret til at passe til den depressive population. Disse to programmer er derfor de ældste, og får, qua deres solide evidens status, benævnelsen “første-generation” . Ud fra disse to programmer er der udviklet en “anden-generation” af tilpassede programmer. Her kan nævnes Mindfulness-based Eating Awareness, og Mindfulness-based Relapse Prevention”.
En tredje kategori er de såkaldte “mindfulness-informed” psykoterapier, der omfatter Acceptance and Commitment Therapy -ACT, Dialektisk Adfærds Terapi (DAT) samt Compassion Focused Therapy (CFT) og Mindful Self Compassion (MSC). De tilhører alle den tredje bølge inden for empirisk testede psykoterapier.
Se evt afsnittet ”Mindfulness-Based Approaches: Are They All the Same? af Chiesa og Malinowski (2011).
Hertil kommer en fjerde kategori af alle mulige “mindfulness-kurser”, og MBSR/KT look aliks, som forvirrer billedet, både for forbrugeren og for forskerne. De hævder at “mindfulness virker”, men henviser desværre ikke til specifik forskning, der omfatter netop deres program og curriculum.
MBSR og MBKT som ”gold standard” i forskningslitteraturen
Er du interesseret i at få underbygget MBSR og MBKT´s status som ”first generation” eller ”gold standard”, så er nedenfor henvisninger til nyere (2015) meta-analyser i forskningslitteraturen:
Meta-analyser er en analyse af analyser, og udgør populært sagt ”toppen af poppen” indenfor empiriske undersøgelser, og giver det mest retvisende overblik over et forskningsområde på et givent tidspunkt.
Maj 2016: The Effectiveness of Mindfulness-Based Interventions in the Perinatal Period: A Systematic Review and Meta-Analysis. Her defineres MBI som MBSR og MBCT.
“The most commonly available and researched MBIs, considered as the ‘gold standard’, are mindfulness-based stress reduction (MBSR) and mindfulness-based cognitive therapy (MBKT).”
April 2015: Standardised Mindfulness-Based Interventions in Healthcare: An Overview of Systematic Reviews and Meta-Analyses of RCTs. Her defineres MBI som MBSR og MBCT.
December 2015: The Efficacy of Mindfulness-Based Interventions in Primary Care: A Meta-Analytic Review
Her kan du læse: “ We allowed any MBI that listed mindfulness as a key component, including mindfulness-based stress reduction (MBSR), mindfulness-based cognitive therapy (MBCT), or similar.2” 2-tallet henviser til et studie af Mindfulness-baseret terapi af Khoury et al.
Konklusion
Der arbejdes internationalt på at opretholde integritet og kvalitetssikring indenfor mindfulness-området, og dette skriv ligger i tråd hermed. Det danske mindfulness-marked er broget, og samme udvikling ses desværre også internationalt.
Vi kan kun anbefale brugere af mindfulness-ydelser til at se efter MBSR- og MBKT kvalitets-stemplet, samt at efterspørge evidens-status på andre MBI´s eller mindfulness-kurser hos udbyderen. Sagt med andre ord, er der ikke nødvendigvis evidens for kurser som “meditations-kurser baseret på mindfulness” (opdigtet) eller lignende tilnærmelser til ovennævnte.
Se dig godt for, og spørg efter specifik evidens samt underviserens uddannelse. Er du i tvivl, så eksisterer der både en dansk anerkendt MBSR-lærer liste, samt en liste over certificerede MBSR-lærere fra CFM, UMASS. Disse udbydere er alle universitetsuddannede MBSR-lærere.
Vi vil i Mindfulnessforeningen Danmark gøres vores bedste for at holde offentligheden opdateret, når og hvis der kommer ny viden om andre MBI´s og/eller lærerlister for udbydere af internationalt anerkendte MBI´s.
På mindfulnessforeningen danmarks vegne
Bestyrelsesmedlem, Certificeret MBSR lærer og Mindfulness Supervisor Benita Holt Rasmussen
Bestyrelsesmedlem, Certificeret MBSR lærer og Mindfulness Supervisor Merethe Palmgren Morgen