Samarbejde med LIVSKRAFT
by Lone Ross Nylandssted
17/12/2021
Igen i år havde Mindfulnessforeningen oplæg om mindfulness på LIVSKRAFT’s rehabiliterende camps for henholdsvis børn/unge med kræft, deres raske søskende og deres forældre. De to camps for de kræftramte børn/unge og for deres raske søskende lå som altid i skolesommerferien, mens camp’en for familier lå i slutningen af september.

På camps for de unge bliver mindfulness introduceret ved et to-timers oplæg. På begge camps deles de unge og campens frivillige voksne mentorer i to halvdele, så der undervises ad to omgange. På de to timer introduceres fortrinsvis elementer fra MBSR tilpasset den unge målgruppe. De introduceres således for rosinøvelsen, kropsscanning, åndedrætsmeditation og yogaøvelser. Der tales om hvad opmærksomhed vil sige og om, hvordan vi oplever verden gennem farvede briller. Desuden er der tilføjet elementer, der sigter på at styrke forbundethed som for eksempel at sende et godt ønske til sidemanden og en øvelse, hvor man i en cirkel som ’futtog’ med hændernes på den foranståendes skuldre mærker hinandens åndedræt. På camp’en for de kræftramte unge er der derudover tilføjet en taknemmelighedsmeditation, mens der på camp’en for de raske søskende i stedet er tilføjet en meditation på selvmedfølelse.

På familie-camp’en introduceres forældrene for mindfulness på tidspunkter hvor deres børn laver andre aktiviteter med de frivillige mentorer. Det er fordelt på to timer om formiddagen og to timer om eftermiddagen. Om formiddagen introduceres der generelt til mindfulness med elementer fra MBSR så som gående meditation, åndedrætsmeditation, kropsscanning og yogaøvelser. Også her tales der om perception. Ved eftermiddagens session er fokus rettet mod compassion, og der er øvelser, der understøtter dette, samt mulighed for at diskutere hvordan mindfulness kan integreres i familiens liv evt. som små opmærksomheder på eksempelvis åndedrættet eller lyde, ved selvomsorg og ved mindful talen og lytten.

Sommerens pause i coronaepidemien gjorde det heldigvis muligt at afholde alle tre camps. Men i år deltog kun fire familier på familiecamp’en. Én deltager oplevede allerede under kropsscanningen, at det virkelig hjalp i forhold til at komme til stede i nuet, da vedkommende ellers hele tiden gik og planlagde fremad. En anden deltager oplevede til sin egen overraskelse, at hun under øvelserne ’ligesom blev samlet til hoved og krop i ét’, og det gik op for hende, at hun i lang tid havde følt, at hovedet svævede et andet sted. Denne deltager var meget rørt over pludselig at føle sig som sig selv, som en hel person, og ikke kun som fritsvævende serviceydelser. Flere bemærkede hvor vildt det var, at de på så kort tid kunne komme et helt andet sted hen.

I år har Mindfulnessforeningen desuden udviklet et program til en genopfrisken af mindfulnessøvelser ved 2 af de gruppemøder, som camp-deltagerne har med de frivillige mentorer efter deltagelse i en camp.
Der er i slutningen af året afholdt gruppemøde for grupper både med kræftramte unge og for raske søskende, samt planlagt mere i foråret 2022.
Det mindfulnessprogram som er udviklet til mentorforløbet, indeholder både kendte øvelser fra sommercamps og nye øvelser tilegnet de unge og mentorerne.

De første mentorgruppemøder i Århus og Odense er netop afholdt og gav en god rød tråd i forlængelse af allerede indarbejdet mindfulness aktiviteter i sommercampene. Det var godt at se kendte ansigter fra sommercamp og det giver så god mening at kunne bygge videre på øvelserne fra sommeren af og følge dem og deres udvikling også her i vinter og igen til foråret.
Det er meget rørende at se og høre at nogle af deltagere udtrykker brug af øvelserne hjemme, samt dejligt at mødes i andre omgivelser, og mindre grupper, hvor de ikke er så trætte og nogle gange overstimuleret, som de kan være på en camp, med en tætpakket hel-ugesprogram, med mange aktiviteter. Skønne tilbagemelding fra de unge i slutningen af aktiviteten, som ”ro, afslappet, stilhed, svært at slippe tankerne samt glad”

Derudover er der lavet særlige lydfiler til mentorerne, ift. hvad mindfulness er og kan, så de har mulighed for at støtte de unge bedst muligt gennem deres kontakt og samvær. Der er også lavet lydfiler til mentorerne som de kan bruge inden de fx skal have et telefonmøde med den unge cancerramte. Så de har mulighed for selv at mærke efter hvordan de har det inden samtalen, og øge deres opmærksomhed og nærvær i selve dialogen med de unge.

AR = androgenreceptor; GR = glukokortikoidreceptoren; HPA = hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen; IL = interleukin; MBKT = mindfulnessbaseret kognitiv terapi; MBSR = mindfulnessbaseret stressreduktion; NFκB = nukleær faktor-kappa B; SAM = symphaticus-binyremarv-aksen; TNF = tumornekrosefaktor.

MEKANISMER, DER ER RELATERET TIL MITOKONDRIEL FUNKTION, OXIDATIVT STRESS OG TELOMERLÆNGDE

I et relativt nyt forskningsområde, der endnu ikke er fuldt undersøgt, har man ved anvendelse af biomarkø-rer påvist, at stress kan indvirke på det cellulære miljø, hvad angår mitokondriel funktion, oxidativt stress og afkortning af telomerenderne på kromosomerne. Mi-tokondrierne er essentielle for vedligeholdelse og re-gulering af det cellulære mikromiljø, og mitokondriel dysfunktion (MD) er associeret med sygdom, f.eks. neurodegenerative [21] og psykiatriske lidelser [22]. En af mekanismerne ved MD er stressinduceret dysre-gulering af glukokortikoider, særligt kortisol. I et stu-die med raske kvinder var kronisk øget stressniveau associeret med cellulær ældning i form af øget oxida-tivt stress, forkortede telomerer og nedsat telomerase-aktivitet [23]. Forkortning af telomererne er forbun-det med patofysiologiske processer, der øger risikoen for kardiovaskulære sygdomme, diabetes, kræft og parkinsonisme [23, 24]. Hos raske udøvere af afslap-ningsøvelser, der indeholdt mindfulnessmeditation og mindfulnessbevægelse, var en gruppe gener, som ind-går i mitokondriel oxidativ fosforylering og metabo-lisme opregulerede [8]. I et andet studie med pårø-rende til demente [23] var der en øget telomeraseak- tivitet på 43% efter 12 minutters yoga og meditation dagligt i otte uger. I den aktive kontrolgruppe, som lyttede til afslappende musik, blev der kun observeret en forbedring på 3,7%. Senest har Blackburn, der er nobelprismodtager for den molekylære beskrivelse af telomerernes natur, & Epel [23] beskrevet, hvorledes MBT kan bremse telomerafkortningen. Forfatternes konklusion er underbygget ved inddragelse af samt-lige randomiserede kliniske forsøg på området og en metaanalyse fra 2014 baseret på fire randomiserede undersøgelser med en samlet effektstørrelse på d = 0,46.

Interventioner, der bidrager til øget mitokondriel funktion og bremser telomerafkortningen, kan derved tænkes at have en forebyggende og sundhedsfrem-mende effekt.

OPSUMMERING

MBT kan reducere og lindre symptomer på stress, angst og smerte samt forebygge depression. Forskningen ty-der på, at nogle af virkningsmekanismerne er selvmed-følelse, opmærksomhed samt regulering af dysfunktio-nelle følelses- og tankemønstre. MBT kan influere på neurologiske, inflammatoriske, metaboliske og endo-krine systemer i en sundhedsfremmende retning. Om-fanget af evt. publikationsbias er ukendt, og der kan peges på nogle videnskabelige udfordringer ved under-søgelserne. F.eks. modificeres MBT til forskellige klini-ske målgrupper, hvilket er en styrke for den enkelte in-tervention, men kan svække sammenligneligheden. Yderligere er det vanskeligt at blinde MBT for delta-gerne, og aktive kontrolgrupper (»behandlinger«), der har ligheder, men samtidig adskiller sig fra MBT, er øn-skelige. Selvrapporterede spørgeskemaer anvendes i alle studier og kan introducere bias. Cellulære og neu-rale kliniske mål i kombination med spørgeskemaer kan være med til at sikre en bedre forståelse af de fundne resulter. I fremtidige studier bør man derfor fo-kusere på, hvordan MBT’s psykologiske, neurale og cel-lulære virkningsmekanismer interagerer og påvirker den kliniske effekt hos forskellige patientgrupper.

MINDFULNESSBASERET TERAPIS KLINISKE ANVENDELSESMULIGHEDER

Stress, angst, depression og smerte

MBT er effektiv til behandling af stress, angst og smerte samt til forebyggelse af depression [5, 6, 25]. I visse lande indgår MBT i de nationale retningslinjer til fore-byggelse af depression, f.eks. hos The National Institute for Health Care Excellence i Storbritannien. Nedenfor oplister vi forskning i nyere anvendelsesmuligheder af MBT, men hvor volumen af forskningen er mindre end den her nævnte.

Rehabilitering ved kræftsenfølger

Baseret på en række metaanalyser har MBT vist sig at være en effektiv intervention mod kræftrelaterede søvnproblemer, træthed og produktion af inflammato-riske cytokiner [26].

Rehabilitering ved kronisk obstruktiv lungesygdom

I en metaanalyse af psykologiske interventioner i reha-bilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom fandt man klinisk signifikant effekt af MBT på angst og åndenød [27], og MBT førte til reduktion i angst og depression og forhindrede en forøgelse af niveauet af tumornekrosefaktor-α, som steg signifikant i kontrol-gruppen [28].

Hjerterehabilitering

Stress øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og hjer-tesygdom kan udløse stress, angst og depression, hvil-ket yderligere forringer prognosen [29] og understre-ger det psykosociale behandlingsbehov, som er anbefalet i national klinisk retningslinje for hjertereha-bilitering. MBT hos hjertepatienter kan øge livskvalitet, reducere depression og angst samt sænke det systoliske og diastoliske blodtryk [30].

SUMMARY

Rasmus Jentoft Boutrup, Malene Munk Jørgensen,
Niels Gregersen, Lars Frost, Heidi Aagaard, Dorthe Djernis, Anne Maj van der Velden & Jesper Dahlgaard:
Psychological, neurological and cell-mediated mechanisms by mindfulness-based therapy
Ugeskr Læger 2019;181:V11180784

In this review, we present clinical studies on mindfulness-based therapy (MBT) with a focus on mediating mechanisms for its health promoting effects. These constitute awareness, self-compassion, regulation of dysfunctional patterns of thoughts and emotions, neural network and cellular processes. Among cellular processes are inflammation, oxidative stress, mitochondrial dysfunction and telomere shortening, which all contribute to the molecular pathophysiology of several of today’s lifestyle diseases. Finally, we address applications, where strong evidence exists for the clinical impact of MBT.

KORRESPONDANCE: Jesper Dahlgaard. E-mail: jesd@via.dk
ANTAGET: 29. maj 2019

PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 22. juli 2019 INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgæn-gelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
LITTERATURLISTE: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk

1. Danskernes Sundhed. Sundhedsstyrelsen, 2018.
2. Khan S, Khan RA. Chronic stress leads to anxiety and depression. Ann Psychiatry Ment Health 2017;5:14-7.
3. Prior A, Fenger-Grøn M, Larsen KK et al. The association between per-ceived stress and mortality among people with multimorbidity: a pro-spective population-based cohort study. Am J Epidemiol
2016;184:199-210.
4. Kabat-Zinn J. Mindfulness-based interventions in context: past, pre-sent, and future. Clin Psychol Sci Pract 2003;10:144-56.
5. Gotink RA, Chu P, Busschbach JJV et al. Standardised mindfulness-based interventions in healthcare: an overview of systematic reviews and meta-analyses of RCTs. PLoS One 2015;10:e0124344.
6. Goldberg SB, Tucker RP, Greene PA et al. Mindfulness-based interven-tions for psychiatric disorders: a systematic review and meta-analy-sis. Clin Psychol Rev 2018;59:52-60.
7. van der Velden AM, Kuyken W, Dahlgaard J et al. A systematic review of mechanisms of change in mindfulness-based cognitive therapy in the treatment of recurrent major depressive disorder. Clin Psychol Rev 2015;37:26-39.
8. Dahlgaard J, Jørgensen MM, van der Velden AM et al. Mindfulness, health, and longevity. I: Suresh I, Rattan S, Kyriazis M, red. The science of hormesis in health and longevity. Academic Press, 2018.
9. Lazarus R, Folkman S. Stress, appraisal and coping. Springer, 1984.
10. Juster RP, McEwen BS, Lupien SJ. Allostatic load biomarkers of chronic stress and impact on health and cognition. Neurosci Biobehav Rev 2010;35:2-16.
11. Gu J, Strauss C, Bond R et al. How do mindfulness-based cognitive therapy and mindfulness-based stress reduction improve mental health and wellbeing? Clin Psychol Rev 2015;37:1-12.
12. Frodl T, O’Keane V. How does the brain deal with cumulative stress? Neurobiol Dis 2013;52:24-37.
13. Tang Y-Y, Hölzel BK, Posner MI. The neuroscience of mindfulness medi-tation. Nat Rev Neurosci 2015;16:213-25.
14. Young KS, van der Velden AM, Craske MG et al. The impact of mindful-ness-based interventions on brain activity: a systematic review of functional magnetic resonance imaging studies. Neurosci Biobehav Rev 2018;84:424-33.
15. Bierhaus A, Wolf J, Andrassy M et al. A mechanism converting psycho-social stress into mononuclear cell activation. Proc Natl Acad Sci 2003;100:1920-5.
16. McEwen BS, Stellar E. Stress and the individual – mechanisms leading to disease. Arch Intern Med 1993;153:2093-101.
17. Pascoe MC, Thompson DR, Ski CF. Yoga, mindfulness-based stress re-duction and stress-related physiological measures: a meta-analysis. Psychoneuroendocrinology 2017;86:152-68.
18. Black DS, Cole SW, Irwin MR et al. Yogic meditation reverses NF-κB and IRF-related transcriptome dynamics in leukocytes of family dementia caregivers in a randomized controlled trial. Psychoneuroendocrinol-ogy 2013;38:348-55.
19. Creswell JD, Taren AA, Lindsay EK et al. Alterations in resting-state functional connectivity link mindfulness meditation with reduced in-terleukin-6: a randomized controlled trial. Biol Psychiatry 2016;80:53-61.
20. Buric I, Farias M, Jong J et al. What is the molecular signature of mind-body interventions? Front Immunol 2017;8:670.
21. Chaturvedi RK, Beal MF. Mitochondria targeted therapeutic ap-proaches in Parkinson‘s and Huntington‘s diseases. Mol Cell Neurosci 2013;55:101-14.
22. Manji H, Kato T, Di Prospero NA et al. Impaired mitochondrial function in psychiatric disorders. Nat Rev Neurosci 2012;13:293-307.
23. Blackburn E, Epel E. The telomere effect: a revolutionary approach to living younger, healthier, longer. Grand Central Publishing, 2017.
24. Maeda T, Guan JZ, Koyanagi M et al. Aging-associated alteration of tel-omere length and subtelomeric status in female patients with Parkin-son’s disease. J Neurogenet 2012;26:245-51.
25. Kuyken W, Warren FC, Taylor RS et al. Efficacy of mindfulness-based cognitive therapy in prevention of depressive relapse. JAMA Psychia-try 2016;73:565-574.
26. Rouleau CR, Garland SN, Carlson LE. The impact of mindfulness-based interventions on symptom burden, positive psychological outcomes, and biomarkers in cancer patients. Cancer Manag Res 2015;7:121-31.
27. Wiles L, Cafarella P, Williams MT. Exercise training combined with psy-chological interventions for people with chronic obstructive pulmo-nary disease. Respirology 2015;20:46-55.
28. Farver-Vestergaard I, O’Toole MS, O’Connor M et al. Mindfulness-based cognitive therapy in COPD: a cluster randomised controlled trial. Eur Respir J 2018;51:1702082.
29. Pogosova N, Saner H, Pedersen SS et al. Psychosocial aspects in car-diac rehabilitation: from theory to practice. A Eur J Prev Cardiol
2015;22:1290-306.
30. Younge JO, Gotink RA, Baena CP et al. Mind-body practices for patients with cardiac disease: a systematic review and meta-analysis. Eur J Prev Cardiol 2015;22:1385-98.

0 kommentarer