• Stilhedsretreat ved Limfjorden

    Duegården Flade Klit 11, Nykøbing Mors

    Fordybelse i mindfulness, meditation og hjertets iboende ressourcer med Gull-Maja la Cour og Jacob Piet 21.-26. juli 2026 Dette femdages stilhedsretreat er en mulighed for at kultivere kontakten til et nærværende og åbent hjerterum. Vi vil arbejde dyberegående med et vågent nærvær samt kontakt til hjertefølelser som venlighed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse. Sammen sætter vi tempoet helt ned og inviterer hjerterum, vågenhed og afspænding ind i stilhedsrummet. Retreatet skaber mulighed for at være med det som naturligt viser sig, når vi lytter mere til hjertet, kroppen og bevidstheden. Vi vil læne os ind i stilhedens ro, retreatets faste rytme og det meditative fællesskab, der sammen støtter og beriger den meditative, kropslige og eksistentielle fordybelsesproces. Dagsrytmen vil foregå i vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, blid yoga, afspænding og guidede meditationer. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med kontemplative udvekslinger, såvel som plads til spørgsmål og dialog omkring den meditative praksis. Hver dag vil der være instruktioner i meditation – vejledninger i at stabilisere nærværet, fordybe kontakten til hjertet og skærpe den naturlige klarhed og åbenhed i bevidstheden. For at støtte retreatprocessen bedst muligt vil der undervejs være mulighed for en eller flere individuelle samtaler med underviserne. Naturen […]

    kr.7000
  • Stilhedsretreat ved Limfjorden

    Duegården Flade Klit 11, Nykøbing Mors

    Fordybelse i mindfulness og meditation med Gull-Maja la Cour og Jacob Piet 30. juli -4. august 2024 Dette 5-dages stilhedsretreat inviterer til at fordybe bevidst nærvær og klarhed samt kontakt til hjertefølelser som venlighed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse. Den meditative fordybelse bygges gradvist op gennem dagene. Vi begynder med former for praksis der hjælper til at slippe fysiske og mentale spændinger. Herfra bliver det muligt at komme til stede med os selv og hinanden på en naturlig og afspændt måde. Med afsæt i et frisat nærvær og med god forankring i kroppen går vi videre med øvelser, der kan bringe liv, kraft og energi ind i processen. Vi vil arbejde med at stabilisere opmærksomheden og skærpe den naturlige klarhed i bevidstheden. Gennem dagene vil vi arbejde med at mærke hjertet og bringe følelsesfylde og sensitivitet ind i den meditative praksis. Perspektivet for retreatet er at kunne drage hjem med indsigt i og inspiration til hvordan du kan bringe disse kvaliteter ind i dit liv - i arbejde, relationer og verden omkring os. Dagene vil foregå i en vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, blid yoga, bevægelse og afspænding. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med kontemplative udvekslinger, […]