Tove Hansen
Titel: Læge og uddannet MBSR lærer
Virksomhed: Bangholm Klinikken
Email: tove@bangholm.dk
Telefonnummer: 50 15 53 60
Profiltekst
Jeg er uddannet læge og har i 35 år været selvstændig praktiserende læge med egen praksis i Hadsten og uddannet MBSR-lærer fra Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet www.mindfulness.au.dk. Endvidere har jeg en 2 årig uddannelse i Kognitiv terapi, som jeg har haft megen glæde af i mit daglige lægearbejde. Gennem mere end 30 år har jeg været lektor på Aarhus universitet, hvor jeg har undervist på lægeuddannelsen.
Jeg har desuden været medforfatter på lærebogen: Medicinsk Kommunikation.
Siden 1967 har jeg haft egen yoga- og meditationspraksis og i forbindelse med uddannelsen til MBSR lærer er jeg blevet undervist af bl.a. Jon Kabat Zinn, Saki Santorelli, Florence Meleo-Meyer, Richard Davidson, Melissa Myozen Blacker og David Rynick.
I efteråret 2015 startede jeg Bangholm Klinikken – Klinik for Psykoterapi og Mindfulness – og her afholdes 8 ugers MBSR kurser med start i januar, april og september og opfølgningshold den første onsdag i hver måned. Endvidere arrangeres ”Vandring i stilhed” den sidste weekend i april med overnatning i shelters. Den anden uge i september afholdes retræte på en lille bilfri ø i Kroatien.