Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fordybet og Forbundet – retreats for kvinder

14 maj -15:00 - 17 maj -15:00
kr.6400 – kr.6950
Mindfulness Foreningen Danmark

Retreat for kvinder

Fordybet & forbundet – 14. – 17. maj 2026 – Inspirationscenter Maribo

Retreatet starter torsdag kl. 15 og slutter søndag kl. 15.

Om retreatet

Træk stikket, brug 4 dage i fordybelse sammen med andre kvinder, og kom hjem med 5 gode vaner. I et univers af sanselighed, kropslighed og nærvær, får du mulighed for at træde et skridt tilbage og mærke dit liv indefra og ud.
Retreatet er bygget op om 5 forskellige praksisformer; der på hver deres måde støtter nærvær, afspænding (hengivelse) og kropslig forankring. Dagenes struktur gør, at øvelserne bliver gentaget, så de kan lagre sig og danne grobund for nye vaner, der kan videreføres i dagligdagen.

En klangbund i dagene er at fordybelsen sker i fællesskab. Vi vil have delinger og udvekslinger undervejs, og bruge kvinde-feltets potentiale for støtte og fællesskab. Når der ikke er undervisning, er vi i stilhed, og der vil være mulighed for gåture i naturen og egen refleksion.

Retreatet er for kvinder med noget livserfaring, men det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage.

Vi glæder os til at fordybe os sammen med dig.

Kærlig hilsen  Siri og Lene

Vores baggrund:

Siri; Skuespiller, instruktør og meditationsunderviser.
Lene; Psykolog og meditationsunderviser.

Få erfaring med 5 gode praksisformer;

Vane # 1 Åndedræt
Åndedrættet er helt afgørende. Det er en kilde til energi og nærvær. Indbyg energien fra det gode åndedræt i din hverdag.

Vane # 2 Meditation
Vi vil arbejde både med stillesiddende meditation og meditation i bevægelse. Bliv inspireret til at sidde lidt hver dag og finde ro og overblik.

Vane # 3 Styrke
Vi kvinder underprioriterer ofte at styrke vores krop. En stærk krop giver energi og modvirker træthed. Vi vil arbejde både med rene styrkeøvelser og med oplevelsen af at være kraftfuld.

Vane # 4 Release
Når vi arbejder med release i kroppen påvirker det os følelsesmæssigt, så vi også her kan give slip. Vi lander mere i os selv, bliver mere nærværende og åbne for at tage livet ind.

Vane # 5 Kreativitet
Med enkle øvelser indenfor kreativitet stimulerer vi glæde og skaberlyst. Det handler om at mærke glæden ved simple kreative udtryk  indefra og ud, ikke om resultatet.

Tidsplan

Torsdag

kl. 16 – 17 Ankomst
kl. 17 – 18.30 Introsession
kl. 18.30 – 19.30 Aftensmad
kl. 19.30 – 21.00 Aftensession

Fredag & Lørdag

kl. 8.00 – 9.00 Morgenmad
kl. 9 – 10.30 Formiddagssession
kl. 12.30  – 13 kort session
kl. 13 – 14 Frokost
kl. 15 – 16.30 Fordybede & Forbundne
kl. 18.30 – 19.30 Aftensmad
kl 20 – 21 Fordybede & forbundne

Søndag

kl. 8.00 – 9.00 Morgenmad
kl. 9 – 10.30  Formiddagssession
kl. 12.30  – 13.30 Frokost
kl. 13.30 – 15.30 Integration af vaner & afrunding
kl. 15.30 – 16 Pakke og afsked

Programmet er vejledende.

Praktik & Økonomi

Tilmelding og priser:
Tilmelding til retreat maj 2026
www.fordybetogforbundet.dk

Pris:
Standard pris: 6950 kr.
Early bird inden 1. marts 6400 kr.

 

Detaljer

Arrangør

Andet

Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Sprog
Dansk
Landsdel (region)
Sjælland

Sted