Hel dine følelser med mindfulness og medfølelse

Da Bente Pedersen, bestyrelsesmedlem i Mindfulnessforeningen, spurgte mig, om jeg ville anmelde bogen, sagde jeg ja med nysgerrighed. Men også med en bange anelse om, at det ville kunne blive svært at blive begejstret, da mine yndlingsbøger – ikke overraskende – er skrevet af Jon Kabat-Zinn, Saki Santorelli, Bob Stahl, Tara Brach og andre pionerer indenfor MBSR og mindfulness i den vestlige verden.

Der er skrevet mange bøger om mindfulness. Jeg har flere MBSR kollegaer, som har udgivet bøger om emnet. Jeg husker tydeligt fra et af mine retreats, at min amerikanske MBSR lærer Beth Mulligan ganske irriteret sagde, at hun ikke gad at høre om deltagernes mindfulness-bog-projekter.
Og der er ingen tvivl om, at der er mange bøger om mindfulness på markedet, og mange af dem i bund og grund handler om forfatterens egen rejse og indsigter. Albert Einstein skrev så klogt: ”En dag må man stoppe med at læse andres bøger og skrive sin egen.”

Har vi virkelig brug for flere bøger om mindfulness? Eller skal vi bare til at øve mere mindfulness meditation sammen? Heldigvis skuffer Camilla Bruuns bog Hel dine følelser med mindfulness og medfølelse ikke. Naturligvis handler bogen også om forfatterens egen rejse, men hun indbyder varmt til ideen om, at mindfulness i virkeligheden er en fælles rejse blandt os mennesker.

Camilla Bruun er cand. psych. fra Københavns Universitet, og hun praktiserer i dag som klinisk psykolog i København. Hun bruger mindfulness som tilgang og mindfulness-øvelser i sit arbejde. Mindfulness kom tidligt ind i hendes liv. Hun begyndte at meditere allerede som 17-årig og tog som ung til Dharammsala, hvor hun interviewede tibetanere, som levede i eksil pga. tortur begået af kineserne. Hun deler i bogen sin opdagelse af en ukuelighed hos tibetanerne, som var forbundet i deres udøvelse af medfølelse og mindfulness.

Camilla Bruun gør det klart, gentagne gange i bogen, at hvis det ikke er muligt at se sin meditationspraksis med et kærligt nærvær, som tibetanerne kan, så er det i virkeligheden nok bedre at lade være at meditere. Som hun skriver så smukt: hun lærte “at se med hjertet” af sin mentor Mary O’Malley. Meditation uden hjerterum og kærligt nærvær gavner ikke meget.

Forfatterens hensigt med bogen er at give en rejseguide i det følelsesmæssige landskab, og som hun skriver: “det er muligt at finde en ro uanset livsvilkår”.

Bogen er delt op i to dele. I den første del bliver læseren introduceret til basale mindfulness-redskaber og grundlæggende principper. Anden del er ment som et opslagsværk, hvor læseren kan dykke ned i en specifik følelse eller situation og få konkrete mentale redskaber til håndtering. Forfatteren foreslår, at læseren grundigt læser første del, og så kan anden del bruges blot som et opslagsværk.

Bogens anden del – opslagsdelen – er naturligvis præget af mange gentagelser, men det er bogens præmis, da den jo er ment som et opslagsværk. Der er emner som smerte, kærestesorg, selvværd, udbrændthed, stress, misbrug, sorg og død. Som forfatteren skriver: “Mindfulness viser vej til det sted i os, der er større end ord. Derfor er ord af og til fattige, og det vil være en hjælp, at det samme bliver forklaret på flere måder for at pege så effektivt som muligt”.

Her findes mange små inspirende og humoristiske indslag, og bogen har en meget pædagogisk tilgang til emnet. I stedet for at skubbe følelser væk eller drukne i dem inviteres læseren til at være sammen med følelserne – med mindfulness som kompagnon.

F.eks er kapitlet om afhængighed meget edukativt for misbrugere, og psykologien i misbrug beskrives meget pædagogisk: “Afhængighed handler om følelser, du gerne vil af med, eller følelser du gerne vil skabe”. Forfatteren citerer også den kendte anekdote fra AA (Anonyme Alkoholikere) “God nyhed: du får dine følelser tilbage. Dårlig nyhed: du får dine følelser tilbage”.

Forfatteren beskriver så fint, at man er nødt til at forholde sig til sine følelser. Mindfulness præsenteres som en ny strategi, hvor man lærer at være sammen med dine følelser i stedet for at dulme dem.

Bogen inviterer ikke til, at læseren skal have en formel daglig meditationspraksis som i MBSR eller MBCT men indeholder en masse små mindfulness- og reflektionsøvelser, som er lige til at gå til. Der er også et skema i udspring fra kognitiv terapi med en sidste kolonne med bevidst, kærlig respons, som jeg tror, mange mennesker ville få god gavn af at udfylde over en periode.

Bogen er skrevet i et meget vedkommende, levende og kærligt sprog, som hænger godt i tråd med MBSR etos. Bogen er en kærlig påmindelse om, at vi bare er mennesker, som fejler på godt og ondt. Forfatteren punkterer med stor præcision myten om mindfulness som “positiv tænkning”, som mange mennesker desværre forfejlet tror. Bogen er en kærlig invitation til at tillade os at føle hvad som helst, når vi har brug for det. Forfatteren gør op med den kultur, vi lever i, hvor vi nedvurderer følelseslivet – og som igennem hele bogen giver hun en masse gavnlige eksempler fra sin egen praksis som psykolog.

Forfatteren pointerer mange gange, at vi alle har valget at stoppe og bryde gamle, vanemæssige mønstre, og forfatteren bruger ofte metaforer, så budskabet virkelig er til at føle på – her et eksempel på forfatterens tydelige sprog:
“Smerte rejser i familier, indtil nogen tør mærke den. De såkaldt negative følelser dukker ikke op for at straffe dig, eller fordi der er noget galt i dit liv, men for at blive helet. De har rejst længe, gennem generationer, for at finde et åbent hjerte, der ikke vil afvise dem (…)

Følelser er som små spøgelser, der hjemsøger os. De bliver ved med at komme og banke på, indtil vi lukker døren op og inviterer dem indenfor”
Det ville have været spændende at få belyst i bogen, om mindfulness virkelig er for alle mennesker – eller om der er begrænsninger?

Jeg synes, det er en smuk bog, som beskriver vores fællesskab som mennesker og vigtigheden i at hele sig selv for at bidrage til heling af hinanden og vores samfund – da vi er forbundne, idet vi alle bærer de samme følelser. Det gælder naturligvis også alle os, som underviser i mindfulness og bruger det i vores arbejde. Livet er et fælles projekt.

Jeg tænker ikke, at der vil være meget nyt i bogens første del for den garvede MBSR eller MBCT elev eller lærer. I bogens introduktion til mindfulness refereres til velkendte kilder såsom Rumis digt Gæstehuset, Jon Kabat-Zinns arbejde og Pema Chōdruns smukke metafor om himlen og vejret. Alligelvel vil jeg anbefale MBSR og MBCT lærere at læse bogen – for selvom vi selv praktiserer mindfulness og endda måske underviser i emnet – så er bogen en invitation til at dykke dybere ned i emnet.

Jeg har læst bogen med stor glæde og håber, at min ældste datter, som allerede er voksen, vil læse den en dag. Det ville være fantastisk, hvis en bog som denne og mindfulness som praksis kunne blive introduceret i de ældre klasser i folkeskolerne, gymnasier og universiteter. Det eneste, jeg selv fortryder omkring mindfulness, er, at jeg først lærte det relativt sent i livet, da jeg var tæt på 40 år. Jeg håber, at mange unge – og mennesker i alle livsfaser – vil støde på denne ubemærkede bog, tage den til sig og måske invitere mindfulness ind i deres liv.

Mai Miles Frandsen, psykiatrisk sygeplejerske og MBSR lærer