Tag vare på dig selv – et kursus om stresshåndtering, livsglæde og selvomsorg på Kreta
Praktiserende læger og andre med sundhedsfaglig arbejde (sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, psykologer ledere i sundhedsvæsenret etc). Andre faggrupper er velkomne.
Velkommen til en berigende og inspirerende kursusuge i den lille fiskerby Lendas på det sydlige Kreta, som har været stedet for healing og helbredelse siden 400 f.Kr. Byen har en vidunderlig rolig atmosfære præget af en storslået natur og en enkel livsstil, som giver de bedste muligheder for såvel rekreation som kontemplation.
Kurset henvender sig til dig der ønsker at blive bedre til at tage vare på dig selv og din mentala sundhed. Dermed bliver du også bedre til at tage vare på dine nærmeste, dine kollegaer og dine patienter. Som praktiserende læge og andet sundhedsfagligt personale har du et stort ansvar, og du bruger dig selv, som en aktiv del af behandlingen i den daglige kontakt med mange patienter. Det er ofte givende, men kan også føles krævende og udmattende til tider.
På dette kursus vil du lære hvordan du helt grundlæggende kan tage vare på dig selv, blive mere opmærksom på livets små pauser og de muligheder de giver for at bringe dig i balance. Vi vil i fællesskab udforske metoder til at bevare ro og nærvær i kontakten med andre mennesker.
Når vi sætter farten ned, mærker roen, naturen og skønheden samtidig med at vi træner metoder til større afspændthed, giver det ofte plads til naturlige positive følelser af livskvalitet, glæde og mening med tilværelsen.
Du vil få konkret viden og redskaber til at tage med dig hjem og fortsætte din træning hver eneste dag derhjemme.
Med solidt udgangspunkt i mindfulness baseret træning, vil du opleve og indøve teknikker, der helt basalt kan få reguleret dit nervesystem i ro og skabe rum for mere glæde og nærvær midt i hele livet.
Kurset indeholder de grundlæggendeteorier og øvelserder indgår i det evidensbaserede kursus Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR), der er udviklet af Professor Jon Kabat Zinn i 1979 på University of Massachusetts. Der er siden publiceret mere end 7000 videnskabelige artikler om effekterne af programmet.
Der vil på kurset indgå letyoga, forskellige meditationsteknikker,teoretiske oplæg om stressog nervesystemet og hvordan vi kan påvirke dette ved bl.a. at meditere.
Der vil også være tid til at bade, vandre, tænke, nyde, mærke og bare være.
3 – 10 oktober 2024