Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Stilhedsretreat ved Limfjorden

21 juli -19:00 - 26 juli -14:00
kr.7000
Mindfulness Foreningen Danmark

Fordybelse i mindfulness, meditation og hjertets iboende ressourcer med Gull-Maja la Cour og Jacob Piet 21.-26. juli 2026

Dette femdages stilhedsretreat er en mulighed for at kultivere kontakten til et nærværende og åbent hjerterum. Vi vil arbejde dyberegående med et vågent nærvær samt kontakt til hjertefølelser som venlighed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse.

Sammen sætter vi tempoet helt ned og inviterer hjerterum, vågenhed og afspænding ind i stilhedsrummet. Retreatet skaber mulighed for at være med det som naturligt viser sig, når vi lytter mere til hjertet, kroppen og bevidstheden. Vi vil læne os ind i stilhedens ro, retreatets faste rytme og det meditative fællesskab, der sammen støtter og beriger den meditative, kropslige og eksistentielle fordybelsesproces.

Dagsrytmen vil foregå i vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, blid yoga, afspænding og guidede meditationer. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med kontemplative udvekslinger, såvel som plads til spørgsmål og dialog omkring den meditative praksis. Hver dag vil der være instruktioner i meditation – vejledninger i at stabilisere nærværet, fordybe kontakten til hjertet og skærpe den naturlige klarhed og åbenhed i bevidstheden. For at støtte retreatprocessen bedst muligt vil der undervejs være mulighed for en eller flere individuelle samtaler med underviserne.

Naturen omkring Duegården er fredet og helt unik. Udsigten fra klinterne, som stiger 70 meter op fra strandkanten, kan være med til at nære en følelse af frihed og vidde.

Perspektivet for retreatet er at kunne bringe ny erfaring, inspiration og indsigt med ind i det daglige liv. På den måde kan meditativ praksis blive en livskunst hvor klarhed, åbenhed og tolerance omsættes i hverdagslivet til glæde og gavn for os selv og den helhed vi er en del af.

Man kan få et af vores retreats godkendt i forbindelse med MBSR-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.

Det er som udgangspunkt vigtigt at du kan deltage i hele retreatet og planlægger derefter.

Tid og sted

Stilhedsretreatet afholdes på Duegården som er beliggende i et naturskønt og fredet område. Adressen er Flade Klit 11, 7900 Nykøbing Mors. Retreatet begynder tirsdag d. 21. juli kl. 19 og afsluttes søndag d. 26. juli kl. 12:30. Efterfølgende er der frokost. På ankomstdagen er du velkommen fra kl. 17:00.

Pris

Teltplads (overnatning i eget telt): 6000,-

Dobbeltværelse: 7000,-

Lille enkeltværelse/skurvogn: 7500,-

Enkeltværelse: 8200,-

FOR NÆRMERE BESKRIVELSE OG TILMELDING HER

 

Detaljer

Arrangør

Andet

Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Sprog
Dansk

Sted