Stilhedsretreat ved Vesterhavet

Øster Løkke Løkkevej 40, Lemvig

Dette femdages stilhedsretreat er en invitation til at fordybe, inderliggøre og nære kontakten til dig selv og din indre natur. Sammen sætter vi tempoet helt ned og inviterer hjerterum, vågenhed og afspænding ind i stilhedsrummet. Retreatet skaber mulighed for at være med det som naturligt viser sig, når vi lytter mere til hjertet, kroppen og bevidstheden. Vi vil læne os ind i stilhedens ro, retreatets faste rytme og det meditative fællesskab, der sammen støtter og beriger den meditative, kropslige og eksistentielle fordybelsesproces. Dagsrytmen vil foregå i vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, blid yoga, afspænding og guidede meditationer. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med kontemplative udvekslinger, såvel som plads til spørgsmål og dialog omkring den meditative praksis. Hver dag vil der være instruktioner i meditation – vejledninger i at stabilisere nærværet, fordybe kontakten til hjertet og skærpe den naturlige klarhed og åbenhed i bevidstheden. For at støtte retreatprocessen bedst muligt vil der undervejs være mulighed for en eller flere individuelle samtaler med underviserne. Den storslåede natur omkring Øster Løkke, hvor Vesterhavets vildskab og vidde møder jordens kraft og fylde, er en unik støtte i det meditative arbejde med at etablere en dybere kontakt til den indre […]

kr.7000