Signe Glahn er uddannet MBSR lærer fra Center for Mindfulness, Umass Medical School i Massachusetts. Hun har modtaget undervisning fra lærere som Florence Meleo-Meyer, Christiane Wolf, Carolyn West og Anne Twohig og deltaget i retreats ledet af blandt andet Jon Kabat-Zinn, Saki Santorelli og John Peacock.
Hun har siden 2008 haft egen daglig meditationspraksis og deltager regelmæssigt i retreats samt seminarer og anden videreuddannelse, blandt andet hos Bodhi College, hvor hun har modtaget undervisning af lærere som Christina Feldman og Akincano Weber.
Siden 2015 har Signe undervist i mindfulness, meditation og MBSR i Berlin på engelsk og tysk, men flyttede i sommeren 2017 tilbage til Danmark til Stevns, hvor hun har etableret sig som mindfulness- og MBSR lærer. Hun underviser på dansk, engelsk og tysk. Hendes professionelle baggrund ligger indenfor organisationsledelse og medarbejderudvikling, herunder stressvejledning , sociale kompetancer, medarbejdermotivation og arbejdsmiljø.