Mit navn er Lene Jensen. Jeg er uddannet ergoterapeut, psykoterapeut og MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) lærer.
Jeg har 16 års erfaring som selvstændig psykoterapeut med egen praksis. Derudover er jeg tilknyttet Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitets Hospital, hvor jeg også underviser i MBSR til mennesker med alvorlige søvnforstyrrelser. Senest har jeg undervist i MBSR og compassion på et projekt ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet: ’Nærvær og compassion træning til sundhedsprofessionelle der arbejder med døende. ’
Min ypperste kvalitet er mit nærvær og min evne til at skabe tryghed og ro. Du mødes af et varmt hjerte, stor erfaring og et ønske om at lindre din lidelse, så du finder din vej i dit liv.
Meditation, stilhed, ro og fordybelse er i dag en integreret del af min egen daglige praksis og integreres som en naturlig del i alt, hvad jeg foretager mig.
Jeg tilbyder løbende 8 ugers MBSR forløb på små hold i naturskønne omgivelser i Vosnæs lige ude til vandet.
Jeg afholder løbende stilhedsdage, en stilheds retræte af 2 dages varighed, opfølgningshold der mødes 1 gang om måneden, mindfulness til virksomheder, individuelle mindfulness forløb, psykoterapi og naturterapi.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for nærmere information
De kærligste hilsner
Lene