Gennem Insight Dialogue praksis erfarer vi styrken i på een gang at være forankret og sand og samtidigt åben og nærværende. Gennem at forbinde os til os selv og til andre på et dybere plan opstår en følelse af naturlig forankret åbenhed. Bag tanker, sprog og følelser eksisterer en kropslig forankret væren, der ikke behøver ydre støtte eller anderkendelse. En væren, der kan møde verden i naturlig udfoldelse og livfuldhed. Når vi møder os selv, hinanden og vores fælles verden derfra, åbner vi til en mere grundlæggende tillid. Når vores tankemæssige og konceptuelle bevidsthed er dominerende, kan bekymringer, vurderinger og tolkninger bevirke at vi mister vores forankring og stabilitet. Opvågnen til vores sande natur er både en indre og ydre proces. Indre forstået som den praksis, som for eksempel mindfulness tilbyder, til at ankomme til essensen og slippe overbevisninger om os selv. Ydre forstået som den opvågnen, der kan ske på det relationelle plan, når vi kommunikerer og relaterer fra essensen i stedet for fra overbevisninger og fantasier. At relatere rent og sandt kan være yderst udfordrende fordi der rent biologisk er meget på spil. Vi vil gerne ses, mødes, anerkendes. Dette aktiverer sindet og bestræbelserne på gøre tilpas, overtale, […]