15/03/2023

16:30 / 19:00

Sted

Roskilde

Berit Larsen


Underviser

MBSR Mindfulness forløb – Roskilde

MBSR programmet består af 8 onsdage, samt et heldags fredagsretreat.

På 8 ugers programmet anvendes der intensiv træning i mindfulness/bevidst venligt nærvær til forbedring af helbred, livskvalitet og livsglæde hos raske og syge personer, herunder effektiv håndtering af symptomer på stress, angst og depression.

De seneste års forskningsresultater af MBSR Mindfulness programmet og dennes positive indvirken på såvel fysiske, personlige som professionelle liv, skaber øget interesse for at opøve mindfulness/bevidst venligt nærvær, som en vej til mere essentiel livskvalitet, personligt lederskab, empati og livfuldhed. Der er allerede et væld af studier der dokumenterer effekten af MBSR Mindfulness programmet.

På 8 ugers kurset, vil bl.a. følgende temaer blive berørt:

  • Bevidst nærvær og nuets kraft
  • Opmærksomhed der rummer tanker, følelser og kropslige sansninger
  • Håndtering af tankemylder, modløshed, stress, smerte, angst, depression og helbredsproblemer
  • Nervesystemet, hjernen og selvberoligelse
  • Venlighed, (self)compassion
  • Jordforbindelse, grounding og kropsbevidsthed
  • Koncentration og rummelighed – relationskompetencer
  • Kreativitet og udfoldelse af potentialer
  • Øget bevidsthed, evnen til at tage ansvar og vælge

Tid: 16.30-19.00

Sted: Ro´s-Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde

Datoer: 15, 22, 29 mar – 5, 12, 19, 26 apr – 8 maj, samt et heldags fredagsretreat d.21/4 2023 kl. 9-16.00. (OBS: første kursusgang er tre timer kl.16.00-19.00).

Underviser: Berit Larsen, MBSR mindfulness lærer fra Århus Universitet, Psykoterapeut MPF, Coach ICF og Bevægelsespædagog. Læs mere på hjemmesiden: www.mindful-u.dk

Udtale fra tidligere deltager:

“Jeg takker af hele mit hjerte for den hjælp jeg fik til, at finde tilbage til mig selv.
Det er slet ikke så svært det hele, når blot jeg kan mærke mig selv. Jeg mistede mig selv over en længere periode, og sagde flere gange: det er som om jeg er forsvundet.
Jeg er tilbage stærk, og mit hjerte fortæller mig igen tydelig, hvad der er rigtigt og forkert, TAK fordi du hjalp mig tilbage!!
Min kunst er kommet tilbage under min sygemelding, og har gennemgået en stor forandring – fra da jeg mødte dig første gang og hvor let og sjovt den er nu.
Jeg bliver lidt vemodig, ved tanken om at vores onsdags kurser er slut, det har været en kæmpe gave til mig.
Og Berit du er et helt fantastisk menneske, med et hjerte og en omsorg der varmer alle de mennesker du omgås.
Endnu engang tusinde tak og et stort knus fra Mette”.