- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jacob Piet
Jacob Piet er psykolog, ph.d. i mindfulness og certificeret i at varetage undervisning og uddannelse i Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) gennem omfattende træning og supervision af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Han er uddannet i mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT) hos blandt andre Mark Williams.
Piet har været ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013. Han har haft en daglig meditationspraksis i mere end 20 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Piet er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
I tillæg til sit virke ved Dansk Center for Mindfulness og Vækstcenteret, underviser han også gennem egen kursusvirksomhed, Center for Meditation og Livskunst, som han har startet med sin partner, Gull-Maja la Cour, der er psykolog, certificeret yogalærer og uddannet underviser i mindfulness og meditation.
Her tilbydes stilhedsretreats, træningsforløb, weekendskurser, individuelle praksissamtaler og fordybelsesdage i Danmark og Norge. Der lægges vægt på hvordan meditation og eksistentiel omstilling kan forbedre vores mentale, følelsesmæssige og kropslige balance og på den måde være med til at skabe en bæredygtig balance i livet. Herved kan meditativ praksis blive en livskunst hvor tolerance, medfølelse og taknemlighed omsættes i hverdagsliv til glæde og gavn for os selv og den helhed vi er en del af.
Hjemmeside: www.cfm.dk
Mail: jacobpiet@cfm.dk eller mail@cfm.dk
