LONE FJORBACK

Lone Overby Fjorback er leder af Dansk Center for Mindfulness www.mindfulness.au.dk, der er et forskningscenter på Aarhus Universitet, som gennem evidensbaserede kurser, internationalt certificerede uddannelser, forskning, formidling og debat vil fremme Mindfulness, Compassion & Performance på individ-, organisations-, og samfundsniveau.
Dansk Center for Mindfulness har kurser og uddannelser i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) og Compassion Cultivation Training (CCT) samt Mindfulness til børn og unge. Vi forsker i de psykologiske og fysiologiske mekanismer for stress og stressreduktion, så vi som samfund kan blive klogere på, hvordan vi bedst fremmer den mentale sundhed. Vi har adgang til state-of-the-art forskningsmetoder og samarbejder med verdens førende forskningsinstitutioner inden for Mindfulness, Compassion, mental sundhed, stress, angst og depression. 
Lone er Overlæge, lektor, ph.d., certificeret MBSR-lærer og MBSR-teacher trainer. Hun er forfatter til bøgerne Mindfulness, PsykiatriFonden og Må jeg hjælpe dig- fri af depression, Gads forlag og medvirkende i dokumentarfilm om MBSR til voksne ’Mindful Medicin’ og unge ’Styr på det hele’, til begge film er der online programmer se mind-online.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.